Værd at vide

 

MC KRUDTKARL

MC KRUDTUGLERNE

&

MC-KLUBBEN KASKET KARL

I FESTLIG FORENING SIDEN 2010

 

info@mckrudtkarl.dk

Værd At Vide...

 

Spørgsmål melder sig og lad os her besvare nogle af de spørgsmål vi oftest støder på når vi kommer rundt. Søger du svar på andre spørgsmål, kan du kontakte os på info@mckrudtkarl.dk og vi vender tilbage med svar hurtigst muligt. Spørgsmål & svar af almen interesse, vil blive sat op her på siden.

 

 

Betyder jeres veste med rygmærker, at I er rockere?

Nej. Vesten er blot det mest praktiske at have rygmærket på, da den kan bæres hele året. Det ville være forfærdeligt varmt, at skulle være iklædt en foret motorcykeljakke i de varme måneder hvor vi er mest ude. Desuden har vesten den fordel, at have lommer til pung, nøgler o.l. Mht. rygmærket så kan det sammenlignes med en fodboldklubs spilletrøje. Det er et spørgsmål om at vise hvor man er fra og give sig til kende overfor de omkringværende. Mange samtaler og deraffølgende venskaber er blevet startet udelukkende fordi ens rygmærke bliver genkendt af nogen der kender andre i klubben.

 

 

Skal man igennem en prospect-periode for at blive medlem?

Nej, og det er ikke muligt at blive medlem af MC KrudtKarl alene. Man anmoder om medlemsskab af enten MC Krudtuglerne eller MC-Klubben Kasket Karl. Begge klubber kører med en prøvemedlemsordning, men ikke som det man kender fra prospect-ordningerne, hvor man kun må bære en del af rygmærket sammen med et "prospect-mærke" samt får tvungne opgaver overfor klubben og dens fuldgyldige medlemmer. I perioden som prøvemedlem i en af MC KrudtKarl-klubberne kører man uden rygmærke (man må dog gerne bære den respektive klubs mærke på trøjer og T-shirts) og har ikke stemmeret under afstemninger. Efter overstået og godkendt prøvemedlemsskab er man fuldgyldigt medlem med fulde stemmeretspriviligier og køber så sit rygmærke og sit KrudtKarl-patch.

 

 

Hvad er kravene for at blive medlem af en af klubberne?

Medlemsskab forudsætter først og fremmest interesse for motorcykler og lysten til at være sammen med ligesindede samt villighed til at deltage i arbejdet i klubben - både den man ønsker at blive medlem af, men også fællesskabet MC KrudtKarl. For yderligere information om krav til kommende medlemmer, kontakt os på info@mckrudtkarl.dk med dine spørgsmål og vi vil rette dem til det medlem der har ekspertisen til at svare på dem.

 

 

 

 

 

 

Åben invitation

MC KrudtKarl holder fra tid til anden klubaften og da vi for tiden er uden klubhus, sker det privat hos medlemmerne på skift. Alligevel kan man, som førhen, stadigvæk komme til at møde KrudtKarls medlemmer, få en hyglig aften med mulighed for at lære medlemmerne at kende og derigennem finde ud af om klubben er interessant at blive medlem af. Kontakt os på info@mckrudtkarl.dk og giv dit ønske om deltagelse til en klubaften til kende, og vi vil sørge for at vende tilbage med besked om tid og sted for den næste af slagsen.

Bunden er nået, men kun her på siden. Gå op ad igen eller vælg en ny side.

Indsigt

 

Loud pipes save lives.

 

No fuck - no ride.

 

Motorcyklister dør ikke - de bliver slået ihjel!

 

Jeg kører ikke stærkt - jeg flyver lavt!

 

Ride it like you stole it.

 

Hvis du ikke kører i regnvejr, kører du ikke!

 

4 hjul flytter kroppen - 2 hjul flytter sjælen.

 

Champagne, galla og bonede gulve? Så hellere øl, læder og mudder!